Konfirmation
Praktisk om konfirmation
Konfirmation betyder, at Gud bekræfter det løfte om at være med dig, som han gav dig, da du blev døbt.
Som døbt får du lov til selv at tage stilling til din dåb, når du er på vejen mod at blive voksen. Ved konfirmation bekræfter Gud sit ja til dig og siger, at han holder, hvad han lovede til din dåb. Som konfirmand gentager du dåbens ja med dit ja til den kristne tro og bliver velsignet.
Konfirmandundervisning - at gå til præst
For at blive konfirmeret skal du først gå til konfirmationsforberedelse eller gå til præst, som mange kalder det. Her lærer du om kristendom og taler med præsten og dine kammerater om livets store spørgsmål.
Holdene mødes én gang om ugen til forberedelse året igennem. I Skovby kirke konfirmeres de unge, når de går i 7. klasse, og de unge og deres forældre vil, inden forberedelserne går igang, blive inviteret til en indskrivnings- og infoaften, typisk i august.
Konfirmationen de næste år
Det er planen for de følgende år, at konfirmationerne afholdes som nedenfor. Tidspunktet for de enkelte konfirmationer fastlægges det pågældende år, når der er overblik over, hvor mange der skal konfirmeres.
I Skovby har menighedsrådet besluttet, at konfirmationerne fra 2027 som regel ligger de første to hele weekender i maj. Der tages dog forbehold for ændringer.
2027
A-klassen konfirmeres lørdag d. 1. maj
B-klassen konfirmeres søndag d. 2. maj
C-klassen konfirmeres lørdag d. 8. maj
D-klassen konfirmeres søndag d. 9. maj
2028
A-klassen konfirmeres lørdag d. 6. maj
B-klassen konfirmeres søndag d. 7. maj
C-klassen konfirmeres lørdag d. 13. maj
D-klassen konfirmeres søndag d. 14. maj
2029
A-klassen konfirmeres lørdag d. 5. maj
B-klassen konfirmeres søndag d. 6. maj
C-klassen konfirmeres lørdag d. 12. maj
D-klassen konfirmeres søndag d. 13. maj